Det olieagtige stof med en aromatisk lugt opnået ved at udvinde og adskille fra planter kaldes flygtig olie, også kendt som planteæterisk olie. I de senere år har mere og mere forskning fokuseret på de antibakterielle virkninger af flygtig olie. Ved at bruge ultralydsekstraktion til at opnå flygtig olie fra bynkeblade og gurkemeje, blev det fundet, at denne flygtige olie kan hæmme patogene bakterier såsom Staphylococcus aureus, Escherichia coli og Staphylococcus epidermidis. Derudover har den flygtige olie fra Forsythia suspensa en mere omfattende antibakteriel virkning, og den flygtige olie fra Forsythia suspensa af forskellig oprindelse kan også hæmme bakterier. Forskning har opdaget, at hovedkomponenterne i den æteriske olie er nøglen til at udøve antibakteriel aktivitet, såsom thymol og carvacrol i timian æterisk olie, eugenol i kanel æterisk olie, eugenol i perilla æterisk olie, kanel maldehyd i patchouli, kanel æterisk olie og forskellige æteriske anthraquinon stoffer i saflor. Ovenstående eksperimentelle resultater afspejler den antibakterielle virkning af flygtig olie i et enkelt planteekstrakt. En anden måde er at blande æterisk planteolie med natriumbutyrat for at studere dens synergistiske antibakterielle virkning. Resultaterne viser, at sammenlignet med kun at tilsætte flygtig olie, forstærker blandingen den hæmmende effekt på Escherichia coli, men har ingen effekt på lactobaciller.
De flygtige olieekstraktionsmetoder for tidsel kan også behandles ved hjælp af dampdestillation og superkritisk CO2-væskeekstraktion. Resultaterne af in vitro antibakterielle test viser, at de æteriske tidselolier opnået ved begge metoder har bredspektrede antibakterielle egenskaber. Sammenlignet med gram-negative bakterier har saflorplantens æteriske olie bedre skader og antibakterielle virkninger på gram-positive bakterier, og derved udledes den antibakterielle mekanisme af den æteriske olie: da den flygtige olie virker på bakteriecellemembranen i længere tid, øger den gradvist cellegennemtrængeligheden af membranen, hvilket resulterer i cellegennemtrængeligheden af natrium. kalium- og calciumioner, en stigning i celleledningsevne og bakteriel død. Gennem scanningselektronmikroskopi kan det observeres, at den æteriske tidselolie også virker på cellemembranen af Escherichia coli, hvilket forårsager varierende grader af brud på den glatte overflade af Escherichia coli-cellemembranen, ændrer permeabiliteten af cellemembranen og forårsager lækage af intracellulære kaum-proteiner og derved frigivelse af kaum og død. Escherichia coli. Årsagen til brud på cellemembranen kan være, at den æteriske tidselolie påvirker dannelsen af porer på cellemembranens overflade, hvilket forårsager skader på cellemembranen, og cellemembranskaden bliver mere tydelig, efterhånden som koncentrationen af æterisk tidselolie stiger.
Den antibakterielle mekanisme af kameliablomstens æteriske olie omfatter tre aspekter: På den ene side kan den beskadige cellestrukturen, ikke kun have den lignende skadevirkning på cellemembranen af skadelige bakterier som æteriske olier af tidsel og kanel, men også have skadevirkningen på strukturen og funktionen af cellevæggen af skadelige bakterier, hvilket forårsager lækage af nukleinsyre; På den anden side kan den forhindre dannelsen af nye biofilm ved at reducere biofilmens biomasse og celleaktivitet og derved ødelægge den præ-dannede biofilm; Derudover indikerer den bakterielle overfladehydrofobicitetstest, at den æteriske tidselolie kan reducere bakteriestammens vedhæftningsevne. De specifikke veje for disse antibakterielle mekanismer er stadig uklare og kræver yderligere udforskning.
